Introduktion
Her på siden finder I info om abort og abortgrænser og nogle af de væsentligste argumenter, der har været fremført i debatten. I bliver præsenteret for forskellige eksperter og religiøse repræsentanters syn på emnet, og I får også mulighed for selv at debattere og overveje, hvad I mener om abortgrænser.
Abort til debat
I 2023 var det 50 år siden, at den fri abort blev indført i Danmark, hvilket sikrede kvinder ret til at afbryde graviditeten inden udgangen af 12. graviditetsuge. I flere andre europæiske lande er abortgrænsen noget højere, fx i Sverige og Island, hvor man har ret til abort inden udgangen af 18. graviditetsuge. Flere politiske stemmer i Danmark pegede på, at abortlovgivningen burde tages op til revision i anledningen af halvtredsåret for den fri abort, og også i Det Etiske Råd fandt man, at tiden var inde til at se på abortspørgsmålet igen. Det Etiske Råds seneste anbefaling var fra 2007, hvor man anbefalede at fastholde 12-ugers grænsen. I september 2023 anbefalede et flertal i Det Etiske Råd at hæve abortgrænsen til uge 18. Lovgivningen er fortsat uændret.
1.Indledende refleksionsøvelse:
Hvordan bruger vi sproget i abortspørgsmål?
Tal sammen to og to eller fælles i klassen om følgende:
Hvilken betegnelse skal man bruge for det, som aborteres:
- ’En celleklump’?
- ’Graviditetsvæv’?
- ’Et foster’?
- ’Et barn’?
- ’Et menneske’?
- ’En lille en’?
- ’En sjæl’?
Hvilken forskel er der på at kalde selve processen ”abort”, ”svangerskabsafbrydelse”, ”drab”? Eller noget helt fjerde?
FAKTABOKS: DEN FRI ABORT
I 1973 vedtog Folketinget Loven om svangerskabsafbrydelse, der sikrede retten til fri abort.
Loven betyder, at kvinder over 18 år i Danmark har ret til abort før udgangen af 12. graviditetsuge, uden at skulle begrunde sit valg. Er kvinden under 18 år, skal der være tilladelse til aborten fra forældre eller værge.
Efter 12. graviditetsuge skal man søge abortsamrådene om tilladelse til at få udført en provokeret abort.
Abortsamrådene lægger i deres afgørelse vægt på flere forskellige forhold, fx om graviditeten eller fødslen udgør en trussel for kvindens helbred, om kvinden er blevet gravid på grund af fx voldtægt, og om der er risiko for alvorlig fysisk eller psykisk lidelse hos barnet.
Læs mere på: Etisk Råds hjemmeside: https://nationaltcenterforetik.dk/ eller sundhed.dk
FAKTABOKS: ABORTSAMRÅD
Hvis man skal have foretaget abort efter uge 12, skal man søge om tilladelse hos et abortsamråd. I Danmark er abortsamrådene regionsbestemte, dvs. der er ét samråd pr. hver af de fem regioner i Danmark. I abortsamrådet sidder der en speciallæge gynækologi, en speciallæge i psykiatri eller socialmedicin og en socialrådgiver eller jurist. Der lægges vægt på særlige situationer, fx at det kommende barn vil få alvorlig fysisk eller psykisk lidelse, den gravides helbred er i fare og/eller lignende. Ansøgningen sker via egen læge, som tager kontakt til abortsamrådet i den pågældende region/kommune. Hvis man er uenig i beslutningen fra abortsamrådet, kan man anke afgørelsen til Abortankenævnet.
Tal fra regionerne viser, at der er store regionale/geografiske forskelle i abortsamrådenes afgørelser. I 2022 modtog de regionale abortsamråd i alt 863 ansøgninger fra kvinder, der ønskede en senabort/abort efter 12. uge. 54 af disse kvinder fik afslag. (38 afslag blev anket til Abortankenævnet, der ændrede otte af afgørelserne.)
Gennemsnitlige afslag de seneste seks år, fordelt på regionerne:
Hovedstaden: 4%
Sjælland: 9%
Syddanmark: 7%
Midtjylland: 8%
Nordjylland: 13%
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/borger/seksuel-sundhed-seksualitet-og-koensidentitet/pr%C3%A6vention-og-u%C3%B8nsket-graviditet/abort-efter-12-graviditetsuge
2. Elevopgave: Etiske dilemmaer ved fosterdiagnostik?
Tal sammen to og to eller fælles i klassen:
- Hvilke fordele/ulemper er der ved (tilbuddet om) fosterdiagnostik?
- Kan I få øje på nogle etiske dilemmaer, der opstår ved fosterdiagnostik? Begrund jeres svar.
- Hvem skal man vise hensyn: Fostret, kvinden/forældrene eller samfundet? Begrund jeres svar.
3. Elevopgave: Hvordan bliver fremtidens fosterdiagnostik?
En tilbagevendende diskussion i forbindelse med fosterdiagnostik har været, om brugen af teknologien kan føre til et skred i forhold til nogle af de værdier, vores samfund bygger på. Bliver det enkelte menneskes værdi eksempelvis gradbøjet? Er nogle liv mere værd at beskytte end andre? og bliver det en glidebane til flere provokerede aborter jo flere ting, man kan undersøge fostret for?
Tal sammen to og to eller fælles i klassen:
- Hvad tror du/I – hvordan bliver fremtidens fosterdiagnostik?
- Kommer man til at undersøge fostret for flere ting.
- Burde man undersøge for flere ting? Begrund dit svar.
FAKTABOKS: FOSTERDIAGNOSTIK
Fosterdiagnostikken/den nuværende fosterdiagnostik har været et tilbud til alle gravide kvinder i Danmark siden 2004. Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Derudover kan den gravide tilvælge en undersøgelse/nakkefoldsscanning, hvor man ved hjælp af en blodprøve og måling af fostrets nakkefold, kan vise sandsynligheden for, at hun føder et barn med kromosomafvigelse, fx Downs syndrom.
Fra 2017 er der kommet to nye undersøgelsesmetoder til (NIPT – Non-invasiv Prænatal test + kromosom mikroarray), som er yderligere undersøgelser af fostret ved mistanke om kromosomafvigelse, som kan tages i brug, hvis scanningerne viser mistanke om en kromosomafvigelse hos fostret. Ifølge Folketingets vedtagelsestekst, er formålet med fosterdiagnostik ikke at hindre, at børn med alvorlige sygdomme fødes, men at bistå den gravide kvinde med at træffe sine egne valg.
Ca. 98% af de gravide i Danmark, tager imod tilbuddet om fosterdiagnostik.
Ca. 95% af de gravide/par, som får at vide, at fostret har en kromosomfejl, vælger at få en abort.
Siden 2004 er antallet af børn med Downs, Edwards og Pataus syndromer faldet betydeligt.
Der fødes omkring 21-34 børn om året med Downs syndrom. Tallet har ligget nogenlunde stabilt siden 2006. I andre europæiske lande er dette tal noget højere.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://sst.dk/da/Fagperson/Graviditet-og-smaaboern/Svangreomsorgen/Fosterdiagnostik Etisk Råds hjemmeside: https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/abort-og-fosterdiagnostik
4. Elevopgave: Fostrets etiske status?
Hvordan man ser på abort og abortgrænser hænger ofte sammen med, hvordan man betragter fostrets etiske status – altså hvornår man mener, at der er tale om et liv med selvstændig værdi.
Man skelner mellem tre grundsyn:
Tre grundsyn på fosterets etiske status
1. Fosterets værdi etableres med undfangelsen
2. Fosterets værdi etableres i takt med at det udvikler sig og øges gradvist igennem graviditeten
3. Fosteret får først egentlig værdi nogen tid efter at det er blevet født
Diskuter to og to eller fælles i klassen:
Hvornår har fostret en etisk status? Begrund jeres svar.
Hvad er argumenterne for, at det kan være en god ide at forholde sig til fostrets etiske status?
Faktaboks: Gradualistisk forståelse af fostrets status
I sundhedsvæsenet arbejder man med/har man en gradualistisk forståelse af fostrets status. Det betyder, at hensynet til fostret bliver større, jo længere henne i graviditeten kvinden er og jo ældre fostret bliver.
Før uge 12 vejer hensynet til kvinden tungest, mens hensynet til fostret begynder at få større vægt efter uge 12.
Faktaboks: Etisk råds anbefalinger vedrørende grænsen for fri abort:
Alle nuværende rådsmedlemmer er enige om, at gravide bør have let og lige adgang til neutral information og rådgivning om abort. De er dog ikke enige om, hvor grænsen for den fri abort bør gå:
9 rådsmedlemmer anbefaler, at grænsen rykkes til uge 18.
4 rådsmedlemmer anbefaler, at grænsen rykkes til uge 15.
4 rådsmedlemmer anbefaler, at grænsen forbliver ved uge 12.
Dvs. at et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen rykkes til uge 18.
Folkekirkens skoletjeneste i Gladsaxe/Herlev, Hillerød/Allerød og Gentofte