BESKRIVELSE AF KIRKEBESØGETCentrum for kirkebesøget er lytningen til Lydbilledet Tiden. Et Lydbillede er en lydfil, som skaber et lydrum vha. elementer som oplæsning, sampling, lydeffekter og musik. Den filosofiske tekst som er det bærende element i lydbilledet Tiden, er Prædikerens bog, kapitel 3: Alting har en tid. Det er denne tekst og dets relation til fænomenet tid, som er i centrum for oplevelsen. Ideen er, at eleverne kommer ind i deres egen lille boble under Lydbilledet. For at dette kan lade sig gøre, har besøget fokus på at skabe en rolig stemning fra ankomsttidspunktet. Kirkebesøget varer ca. 60 min og falder i 3 dele:
Ankomst og rammesætning: Eleverne kommer ind i våbenhuset eller et andet forlokale, hvor de lægger deres tasker og overtøj, finder lydbilledet på app'en frem og sætter deres telefoner på flytilstand. Det er fint på forhånd at have talt med eleverne om, at de skal have deres telefoner med i kirken og at telefonerne skal være på flytilstand under hele besøget i kirken. Tidsrejsen: Eleverne skal tages gennem tiden i form af at se urenes udvikling og videre til den rejse lydbilledet kan skabe af billeder for det indre øje. Lydbilledet tager ca. 6 min at lytte til. Landing: Efterfølgende skal eleverne tilbage ud i våbenhuset, de går ud én efter en i takt med at de er færdige med lydbilledet. Nu skal oplevelsen af lydbilledet gennemgås og prædikerens radikale udsagn vendes: Hvem var overhovedet ham prædikeren, og hvornår er den bibelske bog fra? |