Ritualer og sakramenter
Ritualer
Handlinger, som man gør gentagne gange, kaldes ritualer. Mange mennesker har fx små ritualer, som de gør hver morgen, dvs. at de altid gør de samme ting i den samme rækkefølge. Mange familier har også faste ritualer for, hvordan fx fødselsdage bliver fejret. Ritualer kan på den måde være vaner og traditioner, som man holder fast i, og som både børn og voksne elsker genkendeligheden i.
Overgangsritualer
Nogle ritualer er knyttet sammen med overgange – at mennesket går fra ét til noget andet. Disse ritualer er handlinger, der medfører en forandring. De største overgange i et menneskes liv er for det første selve det at bliver født, hvor mennesket går fra fostertilværelse til menneskeliv. Senere går mennesket fra at være barn til at blive ung/voksen. Som voksen vælger mange at knytte sig i et ægteskab sammen med en partner. Og til sidst udsættes alle mennesker for overgangen fra liv til død. Disse overgange har mennesket altid på den ene eller anden måde markeret med en række ritualer. Disse kalder man overgangsritualer.
I folkekirken er der fire overgangsritualer dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Sammen med nadveren kaldes disse også for kirkelige handlinger.
De fleste ritualer kan i princippet ses som et overgangsritual, idet de tænkes at ændre noget for dem, der deltager deri. Eksempelvis kan nadveren også kaldes et overgangsritual.
Ritualer skaber forandring
Handlingen/ritualet ledsages af bestemte ord eller bevægelser. Tilsammen skaber ord og handling en forandring for dem, der deltager i ritualet. I forbindelse med nadveren uddeler præsten brød og vin til menigheden, mens han eller hun siger ”Dette er Jesu Kristi legeme” og ”Dette er Jesu Kristi blod”. Det er denne kombination af, at præsten udnævner brød og vin til at være noget særligt, og det at deltagerne spiser og drikker brød og vin, der tilsammen skaber den tænkte virkning eller forandring, nemlig at de deltagende efter nadvermåltidet opnår tilgivelse for deres synder.
Ritualet udføres som oftest på samme måde, på samme tid og på samme sted. Dette er dog ikke en forudsætning fx kan en dåb ligeså vel foretages i en kirke, dvs. et religiøst rum, som den kan foretages på en hospitalsstue, et ikke-religiøst rum.
Sakramenter
Nogle ritualer er samtidig et sakramente. Et sakramente er en hellig handling. Sakramentet skal være indstiftet af Jesus Kristus for at kunne kaldes et sakramente. Kirkefaderen Augustin (354-430) sagde, at et sakramente er ”… det synlige tegn på en usynlig nådegave.” Man kan med andre ord sige, at et sakramente er noget, man kan se fx nadverbrødet, og som rummer en betydning eller virkning, som man ikke kan se, og som den troende opfatter som en gave fra Gud.
Alle kristne er enige om, at dåben og nadveren er sakramenter, at disse er indstiftet af Jesus Kristus, og at indstiftelsen er bevidnet i Det Nye Testamente.
I den danske folkekirke (og alle andre protestantiske kirker) er dåb og nadver de eneste sakramenter, fordi man mener, at det kun er disse der ifølge de nytestamentlige skrifter er indstiftet af Jesus Kristus.
I de ortodokse kirker og i den romersk-katolske kirke har man derimod syv sakramenter. Her mener man ligeledes, at sakramentet skal være indstiftet af Jesus Kristus, men det kan også være bevidnet gennem kirkens tradition og ikke kun gennem evangelierne.
Gudstjeneste
Gudstjenesten er et centralt ritual i alle kristne kirker. Men der er lidt forskel på, hvordan de enkelte kirkesamfund forstår gudstjenesten.
I folkekirken er det afgørende, at gudstjenesten foregår i et fællesskab. Præsten ville ikke kunne holde gudstjeneste alene. Det sker altid for og sammen med nogen. Men i den ortodokse og katolske kirke er det også en gudstjeneste, når præsten fx beder en bøn alene.