REFLEKSION A

-
-


REFLEKSION B
-
-

JULEBUK substantiv, fælleskøn 
Bøjning: Julebukken, julebukke, julebukkene 

En julebuk er en gedebuk lavet af halm. Gedebukken pyntes med røde bånd og bruges som dekoration til jul. Julebukken af halm er cirka 100 år gammel. Men man har kendt til julebukke i næsten 400 år.   

Oprindelig var det en leg man legede på gårdene op til jul. En af de unge mænd på gårdene, klædte sig ud som en gedebuk. Han kom et hvidt lagen eller en gedeskind på ryggen og bandt et bukkekranie fast til hovedet, og så kom han brasende ind i stuen, mens han larmede, alt det han kunne. Nogle gange fortalte han sjove historier, men han kunne også være uforskammet og endda ubehagelig mod gæsterne. For at få julebukken til at gå væk igen, skulle man give ham lækkerier – det kunne være kager, pølser, æbler eller øl. 
 

JULEEVANGELIUM eller JULEEVANGELIE substantiv, intetkøn 
Bøjning: juleevangeliet, juleevangelier, juleevangelierne 

 Juleevangeliet er fortællingen om Jesus' fødsel fra Lukasevangeliet i Det Nye Testamente. Fortællingen beskriver, hvordan den gravide Maria og hendes kæreste Josef rejser fra Nazareth til Betlehem. Fordi Maria er gravid, rider hun på et æsel. I Betlehem føder Maria en lille dreng og lægger ham i en krybbe fuld af halm. Samtidig viser en engel sig for nogle hyrder, der passer får på en mark i nærheden. Englen fortæller hyrderne, at drengen er Jesus, Guds søn. Hyrderne besøger derfor familien i stalden. De hellige tre konger kommer også forbi med gaver til Jesus.   

Læs en genfortælling af juleevangeliet af Synnes Garff. 
Læs juleevangeliet i Lukasevangeliet fra Bibelen 2020.