Om projektet

Star Wars er en af de sidste 50 års største populærkulturelle succeser. Det ikke kun voksne og unge, der ser og dyrker Star Wars-universet – små børn kender Luke Skywalker, Darth Vader, Yoda, lyssværd etc. – uden nødvendigvis at have set flmene.

Succesen har rod i to ting: Dels fascinationen af rumskibe, lyssværd, eksotiske planeter, væsner etc., og dels den mytologi George Lucas har skabt. Der findes stribevis af film, der foregår i fjerne galakser med alt det nævnte ovenfor, men de mytologiske og religiøse tematikker er kendetegnende for Star Wars. Naturligvis er Star Wars kommerciel, populærkulturel underholdning, men kampen mellem det gode og det onde fortalt i en kendt mytologisk skabelon, med det religiøse omdrejningspunkt Kraften, føjer lag til Star Wars, som andre rumeventyr måske ikke har.

Med Star Wars’ succes fulgte også noget, som George Lucas næppe havde regnet med: oprettelsen af jediistiske trossamfund i en række lande; trossamfund med ret til at vie folk, forestå religiøse ritualer m.m. Jediismen føjer sig til de eksisterende samtidsreligioner under betegnelsen fiktionsbaseret religion. Dette projekt falder i to dele: Første del omhandler mytologiske, religiøse og flosofske temaer i Star Wars, og anden del omhandler jediismen som samtidsreligion. Eleverne skal arbejde med dette via film, tekster, billed- og flmanalyse, forskellige opgaver, videoer, powerpoints og ikke mindst diskussioner med hinanden og i klassen.

God fornøjelse med projektet!

Folkekirkens skoletjeneste Sydsjælland, Lolland og Falster (sylf.dk)

Projektets formål og mål

Formål

1. At eleverne får forståelse for, at mytologi, religion og flosofi er centralt i Star Wars.

2. At eleverne får kendskab til, at fiktion kan være grundlag for nye religioner, her jediisme.

Mål

• Eleverne får relevant baggrundsviden om kristendom og asiatiske religioner, til at kunne identifcere og arbejde med dette i Star Wars universet.

• Eleverne får indsigt i, at Star Wars ikke er en genfortælling af en enkelt religion eller myte, men baserer sig på elementer fra forskellige mytologier, religioner og flosofer.

• Eleverne får kendskab til jediistiske menigheder, og disses ageren med det omgivende samfund.

• Eleverne skal forholde sig til, hvorvidt George Lucas’ mål om at skabe interesse for religion, flosof, moral og fællesskab hos unge mennesker er lykkedes. Udover kristendomskundskab kan engelsk inddrages i forbindelse med videoer og artikler om jediisme.

 

 

Hjemmesiden hører til projektet Star Wars, der oprindeligt er udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste Sylf i 2016. 
Lærervejledning til projektet udleveres til tilmeldte lærere.

Folkekirkens Skoletjeneste