REFLEKSION A
- Hvordan kommer killingerne ned på dyreinternatet?
- Hvorfor bliver Otto ked af det på dyreinternatet?
- Hvad sælger Hugo og Viggo?
- Hvorfor må Hugo og Viggo hjælpe Anna, Otto og mormor hjem?
REFLEKSION B
- Hvorfor lukker Otto killingerne ud?
- Hvordan bliver det godt igen?
- Hvordan kan man være med til at hjælpe, når man køber et juletræ?
NISSEHUE substantiv, fælleskøn
Bøjning: nissehuen, nissehuer, nissehuerne
Nissehuen er en lang rød hue, der slutter i en spids. Den har ofte et hvidt bånd nederst og en hvid kvast i spidsen. Den danske julenisses hue er helt rød. Farven stammer fra gamle danske sagn fra 1800-tallet om små væsener med røde tophuer, som hjalp til på gården.
JULETRÆ substantiv, intetkøn
Bøjning: juletræet, juletræer, juletræerne
Et juletræ er et grantræ som fældes og stilles i stuen til jul. Træet pyntes med lys, julepynt og ofte en stjerne i toppen, som skal symbolisere den stjerne, der viste sig over stalden i Betlehem, da Jesus blev født. Juleaften lægger man gaver under træet og danser rundt om det. Traditionen med juletræer kom til Danmark fra Tyskland i 1800-tallet. Man ved ikke, om man i begyndelsen dansede om træet, da en beskrivelse af dans, først findes i en julesang fra 1847/1848. Det er i Peter Fabers sang Højt fra træets grønne top.
I december måned kan juletræer købes foran supermarkeder, på torvet eller ved kirker. Det kan være private eller fx spejdere, håndboldklubber eller sociale organisationer, som sælger træerne for at tjene penge til klubbens aktiviteter for børn eller for at skaffe til hjælp til andre.
Der er længe, længe til ... • Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen & SKIBET - Roskilde, Lejre, Greve og Solrød • 2023