REFLEKSION A
- Hvorfor har mormor brug for hjælp?
- Hvordan hjælper Otto?
- Har I forslag til andre måder, hvorpå Anna og Otto kan hjælpe mormor og killingerne?
- Hvordan hjælper morfar Anna, da de ikke kan spise kagen?
- Hvordan hjælper mor Otto med at få julehumøret i top?
REFLEKSION B
- Hvorfor tror I, er det vigtigt for Anna at bage en kage?
- Hjælper Anna mormor og Otto ved at bage kagen?
SMÅKAGE substantiv, fælleskøn
Bøjning: småkagen, småkager, småkagerne
En småkage er en lille sprød sød kage, som er bagt uden gær eller bagepulver. Småkager er derfor tit flade. Helt tilbage i 1600-tallet har man bagt småkager til jul, da julen skulle være ekstra festlig.
De ældste danske julesmåkager, man kender til, er klejner. Dengang man begyndte at bage klejner, havde man ikke komfur og ovn som i dag. Derfor blev klejner ikke bagt, men kogt i fedt i en gryde – lidt på samme måde, som man laver pommes frites. I dag er der stadig mange, som koger klejner til jul. I dag bager mange også småkager til jul i ovnen. Nogle af de mest berømte julesmåkager er pebernødder, brunkager og vaniljekranse.
Der er længe, længe til ... • Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen & SKIBET - Roskilde, Lejre, Greve og Solrød • 2023