DÅB substantiv, fælleskøn
Bøjning: dåben, dåb, dåbene 

Dåben er en ceremoni i kirken, hvor et menneske bliver en del af den kristne menighed. Et menneske kan blive døbt lige fra det er en lille baby til det er en gammel olding. I Den Danske Folkekirke bliver de fleste døbt som babyer. Ved en dåb skal der være mellem to og fem voksne, der har set dåben. De er vidner til dåben og kaldes for faddere. Den af fadderne, der bærer barnet ved dåben, kaldes for gudmor eller gudfar. 

Ved dåben får man tegnet et kors over ansigtet og brystet. Kristne fortæller, at det er et tegn på, at man hører til i et fællesskab med Gud og med andre mennesker. Præsten hælder først varmt vand fra dåbskanden op i døbefonten eller i et fad i døbefonden. Herefter siger præsten navnet på den, der skal døbes og øser tre håndfulde vand over hovedet på den døbte samtidigt med, at præsten siger: “Jeg døber dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn”. Så får den, der er blevet døbt, tørret sit hoved, og præsten lægger sin hånd på den døbtes hoved og siger, at Gud i evighed vil være med det menneske. Efter dåben beder alle, der er i kirken bønnen Fadervor, og præsten holder en tale til de voksne, der er faddere. Det er kun ved at blive døbt, at man kan blive medlem af Folkekirken.