REFLEKSION A
- Hvad er der sket med mælken til havregrynene?
- Hvad er en nisseven?
- Hvad vil det sige "at drille på en god måde"?
- Hvad er der sket med mors julepynt?
- Hvad tænker Viggo om mors og Wilmas snak om Niels Gårdbo?
- Hvad gør Hr. Nissen på altanen?
REFLEKSION B
- Hvem har ifølge Wilma farvet mælken grøn?
- Hvem har ifølge Wilma lagt sedlen i kassen?
- Hvordan kan Wilma kende forskel på, hvem der har gjort det?
NISSERIER: Nissevenner
På mange skoler findes en tradition med nissevenner i december måned. Nissevenner er en leg, hvor hvor alle elever får en anden elev at være nisse for. Som nisse skal man hygge om den anden og eventuelt drille sødt. Som hyggenisse kan man lægge en sød seddel, pynte siddepladsen eller give små gaver som et viskelæder eller lidt slik. Som drillenisse kan man farve andres mælk eller lægge en lille sten i skoen. Hvem, der er nisse for hvem, holdes hemmeligt til slutningen af december måned, hvor alle skal forsøge at gætte deres nisse.
Wilma foreslår i klassen, at de som nissevenner måske kan bruge reglen om, at man kun må gøre ting, som man selv synes er rare. Den regel Wilma taler om, kaldes også for den gyldne regel.
Den gyldne regel er et moralsk princip, der findes i forskellige varianter i mange kulturer og religioner. Den betyder grundlæggende, at du skal behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Herunder kan du se den formuleret på fire foreskillige måder.
Det Nye Testamente: "Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem" (Matt. 7,12).
Hadith: Profeten sagde: "Hvad du ønsker mennesker skal gøre mod dig, gør mod dem; og hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig, gør ikke mod dem" (Kitab al-Kafi, vol 2, s. 146)
Den kinesiske vismand Konfutse: Det, som du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig; gør det ikke mod dem".
Den engelske filosof Thomas Hobbes: "Gør ikke noget mod en anden, som du ikke vil, at han skal gøre mod dig".
Hr. Nissen flytter med 2022 | Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen | Folkekirkens Skoletjeneste i Roskilde, Lejre, Greve og Solrød