REFLEKSION A 
- Hvorfor hviner Wilma om morgenen?
- Hvorfor er mor lettet over, at englen er dukket op?
- Hvor skal englen hænge? Hvorfor?
- Hvor fører Hr. Nissen Viggo hen, da han er ude at lufte ham?
- Hvad er der sket med Niels Gårdbos rede?

REFLEKSION B 
- Hvorfor er Viggo lidt ved siden af selv?
- Hvad tænker I om Niels Gårdbos sedler?

 

JULERIER: Stjernen over Betlehem

I Bibelen fortælles om en stor stjerne, der lyste over stalden, hvor Jesus blev født. Tre vise mænd, som var kloge stjernetydere, så stjernen og forstod, at en stor konge var født. Derfor rejste de til Betlehem og gav tre gaver til Jesus: Guld, røgelse og myrraskær. 

Jesus fik også besøg af nogle hyrder, som passede får på en mark i nærheden af stalden. De havde fået nyheden fortalt af en engel, som lyste på himlen.  Englen var først alene, men efter den havde fortalt hyrderne den store nyhed, fik den selskab af tusindvis af engle, som sang: "Ære være Gud i det højeste og på jorden!"

 

Mosaik af de Hellige tre Konger fra St. Apollinare Nuovo i Ravenna.

Illustration: Niels Aggerholm Hansen, 2016

JULERIER: Julegavens historie

Man kunne godt tro, at traditionen med at give hinanden gaver til jul, kommer fra fortællingen om de tre vismænd. Det gør den også, og så alligevel ikke. 

Det er en meget gammel tradition, at man giver hinanden gaver, når det er vinter og mørkt udenfor. Før man kendte til kristendommen havde romerne i flere århundrede givet hinanden gaver. Da romernerne så begyndte at tro på kristendommen, så slog man den gamle og nye tradition sammen. De kristne forklarede dog, at det var på grund af de Hellige tre Konger, som havde givet gaver til den nyfødte Jesus, at man skulle give hinanden gaver til jul.

I middelalderen begyndte de kongelige og adelige i Danmark at giver gaver til jul. Men først i 1800-tallet blev det almindeligt blandt finere folk at give hinanden gaver. Almindelige danskere har kun givet hinanden julegaver i de sidste hundrede år. 

De første julegaver man gav til hinanden blev ikke pakket  ind og lagt under træet, men blev hængt på juletræet som en slags pynt.