NISSERIER: Nissen i Tirup

I et gammel sagn om nisser og heste, står der: 

I Tirup boede en mand, som havde en dejlig hvid hoppe, der i mange år var gået i arv fra far til søn. Denne hoppe holdt nissen meget af, og han bragte lykke og velstand til gården. Han bragte også meget korn fra naboens lade. Han passede hoppen, fodrede den om natten, og brød sig ikke om at den blev brugt til arbejde overhovedet. Nu hændte der det, at gården fik en ny ejer, og denne troede ikke på de ting, han fik fortalt om nissen. Derfor solgte han den hvide hoppe til sin fattige nabo. Nu gik der ikke længe, førend det var den fattige nabo, som havde lykken med sig. Imens måtte den før så velstående gårds ejer se til, mens tingene gik dårligere og dårligere for ham. Hvis den nye ejer af hoppen kunne have været tilfreds med sin velstand, så havde hans efterkommere nok været velstående den dag i dag. Men da han havde set den store mængde korn, som hver nat kom til hans lade, ønskede han også at se nissen, som bragte den. Han gemte sig en nat og så også nissen komme med en sæk korn fra naboens lade. Men da nissen mærkede, at manden var der, gav han sig sørgmodigt til at fodre og strigle hesten en sidste gang. Så vendte han sig mod det sted, hvor manden lå, og sagde farvel. Fra den tid af blev begge naboer lige velstående, da hver nu beholdt sit eget korn.

Fortællingen er en lettere omskrevet version fra Niels Peder Pedersens artikel.